23948sdkhjf

Nestlé klemmer flere penge ud af drikkevand

Drikkevand på flaske er en stor forretning for schweiziske Nestlé,
Drikkevand på flaske er en stor forretning for schweiziske Nestlé, og den blev endnu større i første halvår 2016. Det viser regnskabet, der er offentliggjort torsdag.

Nestlé ejer vandbrands over hele verden både i den billige og den dyre ende, hvor selskabet eksempelvis ejer S. Pellegrino og Perrier.

- Nestlés vandforretning var drevet af tocifrede vækstrater i nye markeder og en høj, encifret vækstrate i premiumbrands som S. Pellegrino og Perrier, skriver Nestlé i sit regnskab.

Samlet kunne Nestlé notere en omsætning inden for sin vandforretning på 3,9 milliarder schweiziske franc eller 26,7 milliarder danske kroner.

Salget er da også gået frem over hele verden, også i de modne markeder. Eneste streg i regningen i regnskabet er en tornado i USA, der har ødelagt et produktionsanlæg.

Og ikke bare er salget gået frem, Nestlé klemmer samtidig mere overskud ud af salget af drikkevand. Overskudsgraden steg med markante 0,9 procentpoint til 12,4 procent i forhold til første halvår 2015.

- Stigningen i overskudsgraden blev drevet af et bedre produktmiks gennem salg af mere premiumvand, skriver Nestlé.

Selskabet har over 2000 brands inden for alt fra kaffe til chokoladekiks og solgte i alt for for 43,2 milliarder schweiziske franc - 296 milliarder kroner - i halvåret og kunne notere sig et overskud på 4,1 millioner schweiziske franc.

Nestlé, der har hovedkvarter i Schweiz, er verdens største producent af fødevarer. Selskabet startede i 1866 inden for kondenseret mælk, men begyndte i starten af 1900-tallet også at sælge schweizisk chokolade.

Selskabet er de seneste år blevet noget kritiseret, ikke mindst for sin forretning inden for drikkevand. Nestlé beskyldes for at tage vand ud ad hænderne på fattige ved at opkøbe vandforsyningen og sælge det tilbage på flasker.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112